|
|
|
|
UNG TID Hva´ sker der for dig? Byguide for de 50 største byer i danmark! Butikker-Shopping-Spisesteder-Underholdning -Spillesteder-Events. -----Dating-Chat-Forum-----
|
![]()
Thailand rundtaf Kim Malchau
FreeDigitalPhotos.net: federico stevanin Thailand er spændende og eksotisk at rejse rundt i. Og så er det et højt civiliseret samfund med en velfungerende infrastruktur. Der er meget at se i Thailand og der er meget god mad at smage. Thaier er venlige og generelt er det et godt land at rejse i. Det nordlige ThailandI nord er der Chiang Mai, Thailands næststørste by med godt 1 million indbyggere. Det er lige uden for Chiang Mai at du kan se det overdådige tempel Doi Suthep (det fulde navn er Wat Phrathat Doi Suthep), der er meget helligt for thaier. Det er på Doi Suthep at den hvide elefant efter sagnet stoppede, truttede tre gange og lagde sig til at dø. Det blev tolket som et tegn på at der skulle bygges et tempel. Længere mod nord er et spændende område, der grænser op til Myanmar (tidligere Burma). Her kan man se Karen-folket som er dem, hvor kvinderne hvert år får lagt en ekstra guldring om halsen. Det betyder at de med tiden for strukket halsen og presset skuldrene nedad, med det resultat at halsen bliver meget lang. De kaldes derfor også for "long neck women". Stadig i den nordlige del af Thailand, men længere mod øst er der "Den gyldne Trekant". Det er grænsen mellem Thailand, Myanmar og Laos, hvor der tidligere har været blodige krige som følge af den omfattende illegale produktion af og handel med opium. I dag er området mest boder, hvor der lefles for turisterne. Særligt i Laos kan man gøre nogle spændende køb, hvor de specialiserer sig i forskellige lokale whiiskyer. Det er muligt at købe whisky med cobraslange, skorpion, skildpadde, ginseng og ingefær. Whisky med ingefær er en helt speciel oplevelse. Bangkok og KwaiI midten af Thailand - ud til den Thailandske bugt - ligger hovedstaden Bangkok. Her bor 10-12 millioner indbyggere og er verdens største trafikkaos, som det kræver tålmodighed at bevæge sig rundt i. Der er MANGE gode spisesteder i Bangkok, og byen er altid fuld af liv. Men den er også meget forurenet, så ophold af længere varighed (over en uge) anbefales ikke. Nordvest for for Bangkok er Kanchanaburi, hvor man finder Broen over floden Kwai og krigsmuseet, JEATH, der viser hvilke rædsler og usle forhold japanerne bød lokale og krigsfanger i forbindelse med opbygning af den berygtede jernbane gennem Thailand til Myanmar. Broen blev bombet mange gange i de to år den var i funktion, og nu er der kun en metalbro, der bruges af et turisttog. Men efter en tur i toget (der tager et kort øjeblik, man kommer bare over på den anden side af floden), kan man sige at man har kørt i tog over floden Kwai. BadeferieI den sydlige del af Thailand er de typiske turistområder. Langs hele den thailandske bugt og ud til Det Indiske Ocean er der kilometer og atter kilometer af sandstrande og hotelkomplekser. Thailand er et meget billigt land. Tag afsted i to uger eller mere, så er turen billigere end at tage på charterrejse i samme tidsrum. Om forfatterenKim Malchau rejser gerne, både kort og langt. Han var i januar 2007 på rundrejse i Thailand og besøgte alle de steder der er nævnt i artiklen. Det har blandt andet afstedkommet muntre kommentarer i hans blog. Artiklen er fra: Gode Artikler - Thailand rundt
Copyright (c) 2009-2010 UNG TID. Alle rettigheder forbeholdes. |